Arkivfoto.

Fup og fidus: Udlændinge rejser ind i Danmark med falske arbejdskontrakter

14 anholdt med falske arbejdskontrakter ved den dansk-tyske landegrænse

En bølge af personer med falske arbejdskontrakter. Det er hvad Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi oplever i øjeblikket.

Søndag blev fem bulgarer fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg. De er sigtet for dokumentfalsk, da de medbragte falske arbejdskontrakter med et dansk pizzeria. Arbejdskontrakter er en betingelse for, at de som ikke-EU borgere ville kunne komme ind i Danmark.

De fem var tre mænd og to kvinder – alle i trediverne.

De forklarede i retten, at de af en mellemmand var blevet lovet arbejde i Danmark, og at de ikke vidste, kontrakterne var falske. Den ene fortalte, at han ikke skulle arbejde, men bare køre de fire andre til Danmark. Han er blevet varetægtsfængslet i en uge, mens de øvrige er varetægtsfængslede i fire uger.

For nogle dage siden blev to andre bulgarer varetægtsfængslet i fire uger – også for at have fremvist falske ansættelseskontrakter.

Søndag anholdt Udlændingekontrolafdeling Vest så syv ukrainere. De var også i besiddelse af falske ansættelseskontrakter. De forventes fremstillet i grundlovsforhør i dag mandag.

På en uge er der altså anholdt 14 personer med den type falske papirer.

Publiceret 13 July 2020 09:16