Arkivfoto.

Druknedrama på liv og død på kendt strand

'Vores indsatsleder blev sendt til drukneulykke ved Hørve Strand. To surfere havde bemærket en livløs mand liggende på maven i vandet ud fra stranden. De trak ham op på stranden, hvor de foretog hjertelungeredning. Det reddede mandens liv. Stor ros til de to surfere.'

Sådan lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Sammen med en kammerat var den 60-årige taget ud for at bade. De svømmede hver sin vej, men pludselig opdagede kammeraten, at den 60-årige lå livløs på maven i vandet.

Klokken 14.10 bliver der slået alarm, og politi og beredskab rykker ud.

Men to surfere, som har bemærket, hvad der sker, kommer de to mænd til hjælp.

De redder hans liv, og politiet vil indstille surferne til en dusør for deres heltemodige indsats, skriver Ritzau.

Publiceret 21 July 2020 18:02