Arkivfoto.

Kvindelig motorcyklist i skrækkelig ulykke: Væltede - og blev kørt ned bagfra

Tidligt torsdag aften var en kvindelig motorcyklist i en alvorlig ulykke på Røgindvej nord for Højmark ved Ringkøbing.

Kvinden kørte med en række andre motorcyklister, da hun pludselig væltede, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjylland Ole Vanghøj til TV MIDTVEST..

"Angiveligt træder hun ved siden af, og så kommer højre skinneben i klemme mellem motorcyklen og asfalt. Så vælter hun og bliver påkørt af motorcyklist kommer to, der ikke når at standse," forklarer han.

På tidspunktet for ulykken kørte motorcyklerne med omkring 70 kilometer i timen.

Kvinden er 38 år og fra Rødekro i Sønderjylland. Hun fik ved ulykken flere alvorlige knoglebrud og blev fløjet på sygehuset.

Publiceret 31 July 2020 11:49