Arkivfoto.

Kørte med høj fart direkte ind i to meter høj granitblok - og direkte i døden

En 28-årig mandlig bilist fra Frederikssund har fredag aften mistet livet i en soloulykke på Grønsundsvej på Bogø, oplyser politiet til Ritzau..

Bilisten påkørte en granitblok i sin bil af mærket Citroën. Ifølge Ekstra Bladet var granitblokken to meter høj.

De nærmere omstændigheder efterforskes stadig, men ifølge vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen har høj fart spillet en væsentlig rolle i ulykken.

"Vi kender ikke de præcise omstændigheder, men der er ingen tvivl om, at høj hastighed er en af de medvirkende årsager," siger Henrik Karlsen lørdag omkring klokken 01.00.

Publiceret 01 August 2020 11:00