Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Her blev to mænd forsøgt dræbt på åben gade: Ældre mand på cykel efterlyses

Københavns Vestegns Politi efterlyser ældre mand på cykel, som kan have bevidnet et drabsforsøg på Ishøj Strandvej søndag aften den 26. juli.

Episoden skete omkring klokken 19.35 på Ishøj Strandvej ved nr. 67, hvor en 30-årig mand blev påkørt med en bil, og en 19-årig mand blev stukket med kniv og slået i hovedet.

Under efterforskningen er det kommet frem, at et vidne – en mand omkring 60-70 år, som kørte på en almindelig herrecykel - er set filme nær gerningsstedet.

"Han kan muligvis bidrage med oplysninger om hændelsesforløbet og må meget gerne kontakte os," siger politikommissær Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

Tre mænd på henholdsvis 20, 24 og 30 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger i sagen. De er sigtet for forsøg på manddrab.

jn

Publiceret 03 August 2020 15:24