Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Dusan Kostic - stock.adobe.com

Iskoldt og åbenlyst kup: Mand opbrød udstilling og tog kostbart ur

Politiet søger vidner til et groft tyveri, som fandt sted i Hegelund Guld og Sølv på Jernbanegade i Køge tirsdag formiddag.

Klokken 12.02 anmeldte guldsmeden til politiet, at de kort forinden havde været udsat for tyveriet, der blev begået af en mand, som havde opbrudt en glasmontre på gaden og stjålet et ur af mrk. Jaguar til en værdi af 2.998 kroner.

Efterfølgende var han løbet fra stedet.

Nogle vidner så tyveriet, men guldsmeden fik desværre ikke noteret deres kontaktoplysninger, og derfor håber politiet, at det gennem pressen er muligt at få kontakt til vidnerne for at få et signalement af den mistænkte.

Ring til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har set tyveriet, hvor en mand angiveligt med håndkraft opbrød ur-udstillingen.

jn

Publiceret 05 August 2020 14:10