Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock Tommy - stock.adobe.com

Skræk-ulykke i børnehave: Lille dreng i kritisk tilstand

Et lille barn er torsdag formiddag kommet alvorligt til skade under leg på legepladsen i skovbørnehaven Skovly i Stouby. Hans tilstand betegnes som kritisk, skriver Horsens Folkeblad.

Drengen befandt sig i en hængekøje, da pælen, som holder hængekøjen, af uvisse årsager knækker eller river sig løs, så drengen falder til jorden. Han blev med akutlægehelikopter fløjet til Skejby Sygehus, hvor hans forældre nu er ved hans side.

"Heldigvis - hvis man overhovedet kan sige det efter sådan en ulykke - overværede ingen andre børn ulykken. Alle børn er sendt hjem, personalet er tilbudt krisehjælp, mens politiet er på stedet for at undersøge nærmere, hvordan det kunne ske," siger chef for læring, sundhed, børn og familier i Hedensted Kommune, Marianne Bertelsen, til Horsens Folkeblad.

Hun fortæller samtidig, at drengen var under opsyn, da ulykken skete.

jn

Publiceret 06 August 2020 14:54