Arkivfoto: Øxenholt Foto.

Stor eftersøgning: Han skal findes nu

86-årig dement mand har været forsvundet siden torsdag

Nordsjællands Politi sætter nu gang i en større eftersøgning efter den demente mand Einar, der siden torsdag har været forsvundet fra et plejehjem ve Trongårdsbaken i Vejby. Søndag fortsætter eftersøgningen med hunde og i samarbejde med Missing People, oplyser politiet på Twitter.

Einar.

Einar. Foto: Nordsjællands Politi

Det var kokken 23.30 torsdag aften, at Einar gik fra plejehjemmet i Vejby. Han er 86 år og dement. Han var iført en ternet skjorte og lange bukser, da han forsvandt.

"Vi opfordrer beboere i området om at kigge i haver, udhuse, skure og lignende efter Einar," skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Signalement

  • 175-180 cm høj,
  • kort hår,
  • briller,
  • pæreformet krop,
  • iført ternet skjorte og lange bukser.
  • Ring 114, hvis du ser ham.

Kilde: Nordsjællands Politi

Publiceret 09 August 2020 12:23