Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

31-årig kvinde fundet dræbt

Siden ved 04-tiden i nat har politiet været til stede på Knud Hansens Vej i Kolding, hvor en 31-årig kvinde er blevet fundet død i sin lejlighed.

Sydøstjyllands Politi modtog ud på natten en anmeldelse om dødsfaldet.

"De foreløbige undersøgelser på stedet viser, at den 31-årige ikke er død af naturlige årsager, og vi efterforsker nu dødsfaldet som et drab. Tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner er fortsat i gang med at foretage yderligere undersøgelser på og omkring findestedet," siger politiinspektør Jesper Bøjgaard fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet har på nuværende tidspunkt anholdt en 31-årig mand, som har en relation til kvinden, go som mistænkes for at stå bag drabet.

Han vil senere mandag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor han sigtes for drab.

"Der vil blive gennemført en obduktion af den afdøde med henblik på at fastslå den endelige dødsårsag. Det er ikke muligt at oplyse, hvornår resultatet af obduktionen foreligger, og det kan heller ikke på nuværende tidspunkt oplyses, om konklusionen vil kunne deles med offentligheden på dette stadie af sagen,’ forklarer Jesper Bøjgaard.

De pårørende til den dræbte kvinde er blevet underrettet.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

jn

Publiceret 10 August 2020 13:02