Arkivfoto.

Havn fyldt med døde fisk: Så gjorde beredskabet et overraskende og mystisk fund

Et større antal døde fisk i vandet ved Holbæk Marina fik lørdag aften omkring klokken 20.25 bekymrede borgere til at kontakte myndighederne af frygt for, at vandet var forurenet, skriver Sn.dk.

"Vi forsøgte at finde en forklaring på, hvorfor fiskene var døde. Det førte til, at der blev fundet nogle tønder, som var fæstet ved kajen, men som ikke plejer at være der, og som måske kunne indeholde noget, der fik fiskene til at dø," fortæller Indsatsleder Gert Olsen fra Vestsjællands Brandvæsen.

Men det viste sig, at der var masser af liv i tønderne - de var fyldt med levende ål.

Midt- og Vestsjællands Politi også var til stede, og efter at ålene var blevet sluppet fri, sikrede politiet tønderne, da der kan være tale om lovbrud i forbindelse med opbevaringen af ålene i tønderne.

Mandag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at ålene muligvis kan være blevet stjålet fra ruser i fjorden og så lagt i tønderne, indtil en senere afhentning, skriver Sn.dk.

Publiceret 10 August 2020 10:02