Arkivfoto.

Uhyggelig mishandling: Kvinde fik hældt salmiakspiritus ud over ansigtet

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag en 41-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for grov vold ved ad to omgange at have hældt salmiakspiritus ud over ansigtet på sin 30-årige kvindelige samlever.

Overfaldet, som manden sigtes for, skete søndag aften i parrets hjem i Randers.

Manden har siden været søgt af politiet, og han blev natten til mandag standset i sin bil på Østjyske Motorvej ved Vejle, hvor han blev anholdt og sigtet.

Kvinden kom ikke umiddelbart alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 11 August 2020 11:37