Foto: Presse-fotos.dk

Død mand i mose: Lige her gjorde tilfældig borger det uhyggelige fund

Københavns Politi er onsdag morgen til stede ved Utterslev Mose i København, hvor der er blevet fundet en død mand i vandet.

Ifølge politiet har manden ligget i vandet noget tid, før han er blevet fundet.

"Vi har lige fået ID på den pågældende," siger Michael Andersen, der er vagtchef hos Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Den døde mand er 61 år gammel, og de pårørende er endnu ikke fundet.

Manden blev fundet ved den del af Utterslev Mose, som ligger tæt ved Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter.

Ifølge vagtchefen er der umiddelbart intet, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse.

"Vi har gjort nogle fund på stedet, som afkræfter det," siger Michael Andersen til TV 2 Lorry.

Det var en forbipasserende, der fandt manden ligge livløs i mosen, skriver B.T.

Manden blev fundet i mosen nær Rådvadsvej ved Emdrup.

Publiceret 12 August 2020 10:13