Den myrdede kvinde var gravid: Brutalt dræbt med flere knivstik
Eks-samlever erkender at være skyld i gravid kvindes død
En kvinde blev mandag fundet dræbt i sit hjem i Kolding. .
En 31-årig mand er anholdt for at have dræbt den jævnaldrende kvinde. Den 31-årige sigtes for drab.
Ifølge Ekstra Bladet, der er til stede i retten, nægter manden sig skyldig i drab. Dog erkender han at have forvoldt offerets død, skriver Ritzau.
Det var natten til mandag, at den 31-årige kvinde blev fundet død i sin lejlighed på Knud Hansens Vej i Kolding. Hun var dræbt af flere knivstik.
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at offeret og den formodede gerningsmand havde en relation til hinanden - uden at komme det nærmere.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var de to kærester, og de boede indtil for nylig sammen i lejligheden, hvor drabet menes at være begået.
Avisen skriver, at det er kommet frem under grundlovsforhøret, at offeret ventede et barn, da hun blev slået ihjel. Hun var 22 uger henne i graviditeten.
Publiceret 12 August 2020 00:00