Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Dreng overfaldet og sparket i hovedet af indvandrerdrenge i flok: Han havde noget, de ville have

En 15-årig dreng fra Sakskøbing blev onsdag aften ved 20-tiden overfaldet i en gangtunnel ved Maribo Banegård, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som nu efterlyser de fire unge drenge, der stod bag.

De antastede den 15-årige og bad om at få udleveret hans earpods (høretelefoner, red.).

Da den 15-årige i første omgange nægtede at aflevere dem, blev han sparket i hovedet og på hoften af gruppen. Han endte derfor med at give de fire mænd sine earpods og slap væk fra stedet.

Politiet hører gerne fra vidner, der har set episoden eller de fire overfaldsmænd.

De beskrives ifølge politiets oplysninger som:

A: Mand, 13-17 år, 170-180 centimeter høj og med et mellemøstligt udseende. Han havde sort, kort hår og havde en halsedisse for munden. Han talte dansk og medbragte en sort bæltetaske af mærket Louis Vuitton.

B: Mand, 13-17 år, 165-170 centimeter høj og med et mellemøstligt udseende. Han havde sort, kort hår og var iført noget mørkegrønt tøj.

C og D var begge mænd med et mellemøstligt udseende.

Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4, hvis du har oplysninger i sagen.

jn

Publiceret 13 August 2020 10:22