Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Vanvidsbilist flygtet til fods efter ulykke: Hamrede over for rødt og direkte ind i bil

En ukendt fører af en sort Volvo S60, som onsdag aften var skyld i en færdselsulykke på på Kertemindevej i Odense, efterlyses af Fyns Politi.

Manden flygtede nemlig til fods fra stedet efter ulykken, skriver fyens.dk.

Ifølge vidner kørte den efterlyste bilist omkring klokken 22.54 gaderæs, og med omkring 100 km/t. hamrede han overfor rødt i krydset Kertemindevej/ Vollsmose Allé og direkte ind i en personbil ført af en 62-årig mand.

Den 62-årige blev kørt til behandling på Odense Universitetshospital men meldes heldigvis ikke alvorligt kvæstet.

Flugtbilisten var ifølge vidner alene i bilen, da han kørte galt.

Han beskrives som: Mand af anden etnisk herkomst end dansk, mørkt, krøllet hår, cirka 20-25 år, 180-185 centimeter høj og iført en hvid T-shirt, skriver fyens.dk.

jn

Publiceret 13 August 2020 16:17