Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock rachel - stock.adobe.com

Fik skummelt tilbud af fremmed i skoven: - Onaner sammen med mig og tjen penge

En 18-årig mand fra Ålsgårde var mandag aften ude for en ubehagelig oplevelse i et skovstykke mellem Helsingør og Hellebæk.

Klokken 18.15 slog han alarm til Nordsjællands Politi og fortalte, at en anden mand omkring klokken 18.15 havde blottet sig overfor ham.

De to havde først passeret hinanden, men efterfølgende var den fremmede mand kommet tilbage og havde vist den 18-årige sit lem og tilbudt ham penge for at onanere sammen.

Den 18-årige afslog ”tilbuddet”, hvorefter den ukendte mand cyklede væk, oplyser politiet, som har følgende signalement af krænkeren:

Dansk af udseende, 40-45 år, 185-190 cm. høj og spinkel af bygning, hvid i huden med kort brunt hår. Han var iført grå shorts og lyseblå t-shirt og kørte på en sort herrecykel med skæv bagagebærer.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om manden, som politiet meget gerne vil i kontakt med.

jn

Publiceret 18 August 2020 11:49