Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Familie i enestående aktion: Redder mand fra duknedøden

Det var tæt på at ende fatalt, da en 44-årig mand fra Gesten nær Kolding tirsdag eftermiddag var ude og fiske ved en fiskesø i Drostrup, skriver JydskeVestkysten.

Manden tabte i forbindelse med fiskeriet pludselig en pose i vandet, og da han ville gå ud og hente posen, mistede han ballancen og røg i vandet. Hans kamp for at komme på land igen så en tysk familie heldigvis.

Familien kom ilende til hjælp og kæmpede hårdt for at få manden reddet i land. Da det lykkedes, var den 44-årige bevidstløs og måtte modtage førstehjælp.

Ifølge politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Jacob Mathiesen, løb den tyske mand også efter hjælp på en nærtliggende gård.

Den 44-årige endte med at blive fløjet til behandling på Odense Universitetshospital, hvor han er lagt i respirator, skriver JydskeVestkysten.

Der er dagen derpå ikke nyt om hans tilstand, men politiet vil alligevel sende stor tak til tyskerne for deres fantastiske indsats, som forhåbentlig gør, at manden kommer sig.

jn

Publiceret 19 August 2020 13:25