For over syv år siden trak Johnny Vang-Lauridsen sig helt ud af erhvervslivet for at slikke sårene efter konkursen med margarineeventyret Grønvang. Nu er den 64-årige margarinedronning på vej tilbage - denne gang dog uden margarine. Johnny Alfi Kristoffersen blev født i 1939 Nykøbing Falster.

For over syv år siden trak Johnny Vang-Lauridsen sig helt ud af erhvervslivet for at slikke sårene efter konkursen med margarineeventyret Grønvang. Nu er den 64-årige margarinedronning på vej tilbage - denne gang dog uden margarine. Johnny Alfi Kristoffersen blev født i 1939 Nykøbing Falster. Fto: Fin Frandsen Ritzau/Scanpix

Hun kæmpede hårdt til det sidste: Nu er hun død

Den tidligere erhverskvinde Johnny Vang-Lauridsen - også kendt som Margarinedronningen - er gået bort, 86 år gammel.

Hendes søn, Christian Vang-Lauridsen, fortæller til B.T., at hans mor døde lørdag efter en længere kamp mod kræft i bugspytkirtlen.

"Hun fik konstateret det i november sidste år og fik at vide, at hun højst ville leve nogle få måneder mere, men hun var en fighter. Det var også noget af det sidste, hun sagde til mig. Hun sagde: 'Jeg er en fighter, for ellers var jeg død for længe siden'," siger Christian Vang-Lauridsen til B.T.

Johnny Vang-Lauridsen var en af landets mest profilerede erhvervskvinder i begyndelsen af 1970'erne som bestyrelsesformand og siden direktør for margarinefabrikken Alfa.

Hun var dermed en af hovedpersonerne i den såkaldte margarinekrig mellem de dengang tre største margarineproducenter, Alfa, Solo og Otto Mønsted A/S..

Det var denne 'krig', som gav hende navnet 'Margarinedronningen'.

Publiceret 31 August 2020 16:29