Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Cyklist i kritisk tilstand efter alvorlig påkørsel

En 49-årig mandlig cyklist er tirsdag morgen kort før klokken syv kommet alvorligt til skade i en trafikulykke på Herningvej mellem Haunstrup og Videbæk, vest for Herning. Det skriver Herning Folkeblad.

Cyklisten er blevet ramt af en personbil og meldes i kritisk tilstand. De pårørende er underrettet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter, hvor det også meddeles, at ulykken skaber store trafikale problemer i området, og at oprydningsarbejdet først forventes at være færdigt efter nogle timer.

De nærmere omstændigheder omkring ulykken er endnu ikke oplyst.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

jn

Publiceret 01 September 2020 08:42