Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Tre personer omkommet i uhyggelig dødsbrand: Flere sprang ud af vinduerne fra boligblok

Natten til tirsdag er tre personer omkommet i en voldsom brand en boligblok i Frederikshåb i det sydvestlige Grønland. Det skriver lokalmediet Sermitsiaq.AG ifølge Ritzau.

Alarmen gik klokken 02.26, og brand- og redning blev straks sendt til den to-etagers bygning, som stod i flammer.

Udover tre omkomne personer blev flere andre kvæstet i branden, der var så kraftig, at flere personer, ifølge Sermitsiaq.AG, måtte springe ud af boligblokkens vinduer i forsøget på at redde deres liv.

Der er sendt bud efter brandteknikere og en retsmediciner fra Danmark, som skal assistere i arbejdet med at undersøge den uhyggelige dødsbrand til bunds.

jn

Publiceret 01 September 2020 13:31