Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

Voldsom brand netop nu: Kæmpe sort røgsøjle kan ses 20 kilometer væk

En voldsom brand hærger tirsdag formiddag en virksomhed på Skimmedevej i Vipperød ved Holbæk. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på twitter.

Ifølge politiet er branden opstået efter arbejde med tagpap.

Alle ansatte er blevet evakueret under slukningsarbejdet, og ingen meldes tilskadekomne.

Branden udvikler dog en kraftig, mørk røg, som ifølge Lokalavisen.dks oplysninger kan ses op til 20 kilometer væk.

Politiet advarer mod, at man opholder sig i røgfanen, og borgere i området rådes til omgående at lukke vinduer, døre og ventilationsapparater.

Foto: Presse-fotos.dk

Foto: Presse-fotos.dk

jn

Publiceret 01 September 2020 11:56