Foto: Presse-fotos.dk

Mystisk fund af død person i lejlighed

Østjyllands Politi undersøger fredag eftermiddag et mistænkeligt dødsfald i en lejlighed på Reberbanevej i Randers C.

'Vi er lige nu til stede på Reberbanevej i Randers C, hvor vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring et dødsfald i en lejlighed,' skriver politiet på Twitter.

"Vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder omkring et dødsfald. Og der skal hentes eksperter ind, så vi kan få slået fast, hvad der er årsag til dødsfaldet. Herunder skal vi have lagt fast om der kan være hændt noget kriminelt, eller om der er tale om et naturligt dødsfald," siger kommunikationsmedarbejder Jakob Christiansen, Østjyllands Politi til Randers Amts Avis..

Han vil ikke umiddelbart sige, om der er tale om en mand eller en kvinde, og hvad vedkommendes alder er.

Dødsfaldet blev anmeldt til politiet klokken 12.29 fredag.

I går, torsdag, blev en 44-årig mand fundet død på Mariagervej, og her kunne Østjyllands Politi, efter en række undersøgelser på stedet, erklære, at der ikke lå en kriminel handling bag dødsfaldet, skriver det lokale medie.

Publiceret 11 September 2020 15:51