Foto:

Foto: Lind Foto/Byrd

Politiet efterforsker mystisk voldtægt ved skole

Der er muligvis sket en voldtægt tæt på Vemmelev Skole

Politiet har lørdag formiddag været massivt til stede ved Vemmelev Skole, hvor et område er blevet afspærret. Årsagen er, at der muligvis er sket en voldtægt i området.

Det skriver SN.dk, der har talt med vagtchef Henrik Carlsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto:

Foto: Lind Foto/Byrd

"Vi efterforsker en sag om voldtægt, som er sket på en privat adresse omkring skolen i Vemmelev. Men det har ikke noget med Vemmelev skole at gøre," fortæller han til mediet.

Da efterforskningen fortsat er i gang, er det meget sparsomt, hvad politiet vil dele af oplysninger. Det er derfor uvist, hvad der præcis er sket og hvem offeret er. Politiet oplyser til SN.dk, at man har en mistænkt i sagen, men vagtchefen vil ikke oplyse, om vedkommende er blevet anholdt.

Voldtægten skulle angiveligt været sket i forbindelse med en privat fest.

jwh

Publiceret 12 September 2020 14:24