Arkivfoto.

To personer stukket med kniv i bryst og lunge

Politiet har anholdt en litauisk mand for overfaldet

En 25-årig mand og en 46-årig mand blev natten til søndag i forbindelse med et slagsmål på Århusvej i Grenaa stukket med en spids genstand, som politiet formoder var en kniv. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.47, hvorefter politiet rykkede ud til adressen. Mændene har fået skader i henholdsvis bryst og lunge, men er ifølge B.T., der har snakket med vagtchef René Ludvig fra Østjyllands Politi, uden for livsfare.

En 48-årig mand fra Litauen er blevet anholdt og sigtet i sagen.

Begge ofre er i øvrigt også fra Litauen, men politiet er i øjeblikket på bar bund i forhold til motivet.

"Vi aner endnu ikke, hvorfor de blev overfaldet," siger René Ludvig til B.T.

jwh

Publiceret 13 September 2020 10:44