Arkivfoto.

Grusom død efter skænderi på åben gade: "Det var voldsomt og vanvittigt"

Politiet søger vidner efter drab på ung mand på Frederiksberg

Skuddet mod en 18-årig mand, der døde søndag på Rigshospitalet, var efter alt at dømme ikke en nøje forberedt forbrydelse, vurderer Københavns Politi ifølge Ritzau..

"Det ligner ikke et planlagt drab," siger vicepolitiinspektør Brian Belling mandag.

Alarmen gik fredag aften cirka klokken 20.45 .

Den 18-årige var i selskab med et par bekendte, da nogle andre dukkede op. Vidner hørte, at det udviklede sig til et skænderi, og at der lød høje råb.

"Det er ret voldsomt og vanvittigt," siger vicepolitiinspektøren.

Den 18-årige blev ramt i hovedet af skud.

Gerningsmændene løb formentlig ad et stisystem langs KU.BE, som er et kulturhus med blandt andet bibliotek på Dirch Passers Allé ned mod jernbanen nær Flintholm Station. Her fører en gang- og cykelsti over sporene.

Politiet vil gerne høre fra eventuelle vidner i sagen. Både om forløbet op til skuddet og bagefter.

Publiceret 14 September 2020 10:17