Arkivfoto.

Tilfældig kvinde passerede mand på bænk: Så fik hun en på låget

Politiet fik lørdag klokken 11.53 en anmeldelse fra et vidne, der havde set en mand slå en kvinde, der gik forbi ham, mens han sad på en bænk i centrum af Nakskov.

Hun passerede manden på bænken. Og så fik hun en på låget.

På baggrund af et godt signalement fandt politiet hurtigt frem til manden, der virkede både beruset og påvirket af narkotika, og i øvrigt ikke ville oplyse, hvem han var.

Han var desuden meget urolig og vred, oplyser Lolland-Falsters Politi.

Han blev derfor anholdt klokken 12.06 og sigtet for vold. Han blev taget med på stationen. Voldsmanden er en 34-årig mand fra Nakskov.

Publiceret 14 September 2020 12:08