17-årig pige død på tragisk vis: Al undervisning aflyst på gymnasium
Silkeborg Gymnasium sendte mandag alle elever hjem af respekt for afdød 17-årig pige
Det var en sorgens dag på Silkeborg Gymnasium mandag, hvor man flagede på halvt og samtidig sendte alle elever hjem efter nyheden om, at en af skolens elever - en 17-årig pige - søndag havde mistet livet. Det skriver TV Midtvest.
Skolens rektor, Erik Olesen, skrev følgende på gymnasiets hjemmeside:
"Vi modtog sent i går aftes den ulykkelige besked, at en af skolens elever er afgået ved døden. Jeg respekterer afdøde og familien, og al undervisning er derfor aflyst i dag mandag d. 14. september. På grund af coronasituationen har vi ikke mulighed for at samle alle elever til en fælles mindehøjtidelighed, som vi ellers ville have gjort."
Den afdøde17-årige piges klasse var dog mandag samlet på skolen med nogle af deres lærere samt studievejlederen og skolens psykolog.
Lokalpolitiet i Silkeborg bekræfter dødsfaldet overfor TV Midtvest, men er tilbageholdne med oplysninger om dødsårsagen og sagen i det hele taget.
jn
Publiceret 15 September 2020 10:35