Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock bilanol - stock.adobe.com

BØRNELOKKER-ALARM: Tandløs mand forsøgte igen og igen at få pige ind i sin varevogn

Politiet efterlyser vidner i en børnelokkersag fra Vissenbjerg

Fyns Politi leder efter en mand, som mandag eftermiddag flere gange forsøgte at lokke en 13-årig pige op at køre i sin hvide varevogn i Vissenbjerg på Fyn. Det skriver fyens.dk.

Pigen blev kontaktet af manden, som vare kørende i en mindre, ældre, hvid varevogn, klokken 14.15 ved krydset Vestergade-Østergade og Kirkehelle og Søndersøvej i Vissenbjerg.

Han spurgte, om pigen ville køre med ham, men da hun afviste dette, begyndte han at vifte med et bundt pengesedler. Da det heller ikke virkede efter planen, forsøgte han at lokke med en tur på McDonalds, skriver fyens.dk.

Den skrækslagne pige løb fra stedet men nåede at se, at manden forsøgte at få kontakt til endnu en pige. Hende - og andre som kan have oplysninger i sagen - vil politiet naturligvis meget gerne tale med.

Ring til Fyns Politi på telefon 1-1-4.

Manden i varevognen beskrives af pigen som: Ældre mand, skaldet, cigaretrygende. Mangler flere tænder i munden.

jn

Publiceret 15 September 2020 09:54