Arkivfoto

Arkivfoto

Chok-måling: Vanvidsbilist taget med 142 km/t i 60-zone

Det går tit alt for stærkt på Horsensvej imellem Nr. Snede og Klovborg, og derfor var politiet - på opfordring fra flere borgere - i dag til stede med en ATK-vogn.

Og det viste sig at være en rigtig god ide´.

Politiets fartmåler kom helt op i det røde felt, da en bil klokken 09.22 blæste forbi med 142 km/t. På strækningen må man ellers kun køre 60 km/t.

Vanvidsbilisten står nu til at miste kørekortet ubetinget samt en kæmpe bøde, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på twitter.

jn

Publiceret 15 September 2020 15:42