Foto: Presse-fotos.dk

Forfærdelig ulykke: Her laver han dødelig fejltagelse - nu kæmper de for hans liv

Tirsdag klokken 14.24 skete der en meget alvorligt trafikulykke på Mellemstrupvej i Grenaa, oplyser Østjyllands Politi.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at en 34-årig mandlig knallertfører kom fra cykelstien på Dolmervænget og lavede en dødelig fejltagelse, da han kørte frem for ubetinget vigepligt ud på Mellemstrupvej.

Her blev han ramt af en bil, der blev ført af en 27-årig mand.

Knallertføreren blev kastet af knallerten, hvorefter der gik ild i den.

Flere personer kom til stedet og fik slukket ilden med en pulverslukker.

Den 34-årige mand havde fået alvorlige skader, og der blev rekvireret en lægehelikopter, der fløj ham til Aarhus Universitetshospital, hvor han fortsat er indlagt i kritisk tilstand, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 16 September 2020 11:26