Arkivfoto.

Tragedie: Mand fundet død i klitterne

Klokken 12.31 tirsdag fik politiet anmeldelse om, at en mand var blevet fundet livløs i klitterne på Revlen i Køge.

Lægeambulance og politi kørte til stedet, hvor der blev iværksat førstehjælp, men mandens liv stod ikke til at redde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 78-årige mand fra Køge blev bragt til sygehuset, hvor han blev erklæret død.

Politiet undersøgte omstændighederne, som ikke viste tegn på noget mistænkeligt.

Vidner havde set at manden havde været ude at bade og efterfølgende havde lagt sig i klitterne, hvor formentlig havde fået et ildebefindende.

De pårørende er underrettet, oplyser politiet.

Publiceret 16 September 2020 12:34