Arkivfoto: Charles Rex Arbogast/AP/Ritzau Scanpix

Arkivfoto: Charles Rex Arbogast/AP/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Bevæbnet og maskeret røver slog til - men det endte helt galt

En mand forsøgte natten til søndag at begå røveri mod Shell/7-Eleven på Østerbro i Aalborg - men det blev ved forsøget takket være en snarrådig ekspedient, skriver nordjyske.dk.

Manden kom ind ad døren klokken 01.49, hvor han straks tog maskering med hul til øjnene på og forlangte at få penge fra kassen.

Det fik dog ekspedienten til at reagere hurtigt og gå ud i baglokalet, låse døren og ringe 1-1-2.

Røveren var nu efterladt alene i butikken, hvor døren ud til var låst bag ham. Det lykkedes dog at komme ud og stikke af fra stedet ved at smadre dørpartiet. Under sin flugt tabte han en kniv, som politiet nu er i besiddelse af, skriver nordjyske.dk.

Nordjyllands Politi ønsker at tale med eventuelle vidner, som kan have set gerningsmanden omkring gerningstidspunktet.

Han beskrives som almindelig af bygning. Iført grå hættetrøje, mørk jakke og bukser, grå handsker og grålige sko.

Ring 1-1-4.

jn

Publiceret 20 September 2020 08:55