Foto: Lind Foto / Byrd

Foto: Lind Foto / Byrd

Brutalt drabsforsøg foran pizzaria: To anholdt - en mand jagtes fortsat

To mænd på henholdsvis 19 og 21 år blev lørdag aften anholdt og sigtet for drabsforsøg på en 42-årig mand, som lørdag klokken 17.37 blev overfaldet og knivstukket i maven foran et pizzaria i Ruds Vedby i Vestsjælland.

De to mænd, som ifølge Ekstra Bladet beskrives som af arabisk og nordafrikansk oprindelse, bliver søndag fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing med krav om varetægtsfængsling.

En tredje mistænkt mand er fortsat på fri fod.

Det 42-årige offer er blevet hasteopereret og meldes udenfor livsfare.

jn

Publiceret 20 September 2020 16:15