Foto: Sydjyllands Politi / twitter

Foto: Sydjyllands Politi / twitter

Krybskytter taget på fersk gerning: Havde hugget hovedet af kronhjort

Det lykkedes natten til søndag politiet at fange to krybskytter på fersk gerning i Sønderjylland. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på twitter.

En vaks hundepatrulje spottede nemlig i nat en mistænkelig varebil i skoven ved Oksbøl Klitplantage.

I bilen befandt de to krybskytter sig sammen med hovedet fra en kronhjort, som de havde hugget af et dyr.

Krybskytterne blev anholdt, og politiet har konfiskeret deres våben. Hovedet fra kronhjorten har Naturstyrelsen overtaget, oplyser politiet.

jn

Publiceret 20 September 2020 09:54