Foto: Presse-fotos.dk

Drama i rundkørsel: Lastbil væltet

En lastbil fyldt med kød er væltet ved rundkørslen Kaserne Parkvej og Østre Ringvej i Ringsted. Det skete mandag omkring klokken 12.46 og har spærret vejen, der kan betegnes som hovedfærdselsåren ind til Ringsted.

"Der er tale om et solouheld, og man skal have tømt lastbil for kødet, så den kan blive borttransporteret," siger Charlotte Tornquist, der er kommunikationsrådgiver hos Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladet.

I forbindelse med uheldet, hvor ingen andre bilister var indblandet, gik der hul på lastbilens brændstoftank. Der er derfor løbet diesel ud på stedet, skriver Sn.dk.

Midtsjællands Brand og Redning er på stedet.

.

Publiceret 21 September 2020 17:31