Arkivfoto,

Ældre kvinde påkørt ved Rema 1000 og skubbet flere meter: Sort Audi gassede op og flygtede

En ældre kvinde, som mandag aften havde parkeret bilen ved Rema 1000 i Bjerringbro, blev pludselig påkørt, mens hun sad i sin bil, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Omkring klokken 21.14 bakkede en sort Audi ind i højre side af bilen, så den blev skubbet fire-fem meter. Efterfølgende gassede Audi'en op og flygtede fra stedet.

Politiet vil meget gerne i kontakt med føreren af den sorte Audi.

Den kørte ifølge vidneberetninger på litauiske nummerplader, og en del af registreringsnummeret lyder efter sigende "LDK 147", skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Publiceret 22 September 2020 10:03