Arkivfoto: Presse-fotos.dk

Arkivfoto: Presse-fotos.dk

8-årig skoleelev i kritisk tilstand: Fundet med snor rundt om halsen

En 2. klasses elev på Stjernevejskolen i Hedensted var onsdag ude for en alvorlig ulykke i forbindelse med en skoleudflugt til Hedensted Søerne. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den 8-årige dreng blev under udflugten pludselig fundet liggende livløs med en snor viklet rundt om halsen, oplyser leder af Stjernevejskolen, Sabina Marquard Madsen, i en besked, som er sendt til børnenes forældre.

Drengen blev hastet til behandling på Aarhus Universitetshospital i Skejby med lægehelikopter.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad er der ikke umiddelbart andre elever, der har overværet den mystiske ulykke. Derfor ved man endnu ikke, hvad der er hændt.

Der er ingen opdaterede meldinger fra hospitalet om drengens tilstand.

jn

Publiceret 24 September 2020 10:55