Arkivfoto

Arkivfoto

Rippet og flået: Da udenlandsk kvinde greb fat i hans hånd, vidste han, at den var gal

En ældre mand i Malling er blevet udsat for groft tricktyveri

En ældre mands møde med et udenlandsk par på Rodalvej i Malling mandag eftermiddag har ført til, at hans konto er blevet lænset for et større pengebeløb. Det oplyser Østjyllands Politi, som efterlyser de formodede gerningsmænd.

Den 86-årige mand blev omkring klokken 13.30 kontaktet af en mand og en kvinde, der på gebrokkent dansk havde spurgt efter en tandlæge.

Da den 86-årige oplyste, at der ikke var nogen tandlæge i Malling, havde kvinden to gange taget fat i den 86-åriges hånd, mens den mand, hun fulgtes med, var gået helt tæt på den 86-årige. Det fik den 85-årige til at ane uråd, og han bad dem begge gå væk fra stedet, hvilket de gjorde.

Desværre opdagede han onsdag eftermiddag, at hans tegnebog var væk, og det viste sig, at der var hævet større beløb fra hans dankort.

Den 86-årige har en stærk mistanke til, at det var det fremmede par, der udsatte ham for tricktyveri.

Parret beskrives som:

Mand:

  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 58-63 år gammel
  • Ca. 185-190 cm høj
  • Kraftig af kropsbygning
  • Lys i huden og med sort, kort hår
  • Talte fremmedsprog
  • Var iført cowboybukser og en blå bluse

Kvinde:

  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 38-43 år gammel
  • Ca. 150-160 cm høj
  • Spinkel af kropsbygning
  • Lys i huden med lyst, langt hår
  • Talte fremmedsprog
  • Var iført lyst tøj

Kontakt Østjyllands Politi med oplysninger på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 24 September 2020 13:49