Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Ups, der var en rundkørsel: Kvinde i alvorlig ulykke

En 19-årig kvindelig bilist fra Dronningmølle er natten til fredag klokken 00.33 kørt galt omkring rundkørslen på Philip Heymans Allé/Tuborg Boulevard i Hellerup. Det oplyser Nordsjællands Politi.

Kvinden kørte sin bil i høj fart ind i rundkørslen, hvor den ramte en lygtepæl og efterfølgende tippede om på taget.

Ifølge Local Eyes var en vagt fra Securitas tilfældigvis i området og kom den forulykkede kvinde til unsætning. Vagten fik kvinden ud af bilen og fik ydet førstehjælp og alarmeret politiet og brandvæsenet.

Der er ingen melding fra Nordsjællands Politi om kvindens tilstand, men da hun fremstod beruset, blev hun sigtet for spirituskørsel og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå en eventuel promille.

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

jn

Publiceret 25 September 2020 08:25