Foto: Rigspolitiet

Chok i boligkvarter: Pige lå på gaden og skreg som en vanvittig

Sydøstjyllands Politi modtog i nat klokken 02.58 en anmeldelse fra beboere på Brahesborgvej i det sydlige Fredericia.

De var blevet vækket af en 17-årig pige, der lå på fortovet og skreg.

"Hun lå på gaden og skreg af sine lungers fulde kraft, så flere blev vækket og gik ud på gaden," fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi.

"Hun fortsatte skrigeriet, da vi kom frem, så hun blev anholdt. Hun var MEGET beruset."

Pigen blev taget med på politistationen, men er blevet løsladt og sendt hjem, fortæller vagtchefen.

Den 17-årige pige er blevet sigtet for at overtræde Ordensbekendtgørelsen.

jr

Publiceret 26 September 2020 11:39