Politiet holdt vagt ved OUH efter dødsulykke fredag aften.

Politiet holdt vagt ved OUH efter dødsulykke fredag aften. Foto: Localeyes

Folk strømmede til hospital efter voldsom dødsulykke

Fyns Politi fik fredag aften pludselig meget travlt efter en tragisk ulykke i Odense, hvor tre 21-årige mænd bragede ind i en husmur.

Den ene døde på stedet af sine kvæstelser, mens de to andre blev bragt på Odense Universitetshospital i kritisk tilstand.

Det fik sent på aftenen folk til at strømme til hospitalet, så politiet måtte rykke ud og foretage en såkaldt skalsikring.

"Der kom rigtig mange derud, og det er vi nødt til at have styr på, for sygehuspersonalet skal kunne arbejde," sagde politiets vagtchef til fyens.dk.

En af de to overlevende døde senere på hospitalet, og den seneste melding søndag formiddag om den tredje person er, at han stadig er i kritisk tilstand.

Fyns Politi har lørdag afhørt en række vidner, der bekræfter politiets teori om, at bilen med de tre unge mænd kørte meget stærkt op til ulykken, som derfor måske kan være sket på grund af for høj hastighed.

Se video og flere billeder på localeyes.dk.

jr

Publiceret 27 September 2020 13:12