Arkivfoto.

Arkivfoto.

Efterlyst person fundet af årvågen borger

Den 55-årige mand, der mandag blev efterlyst af Østjyllands Politi, er fundet i god behold

Eftersøgningen af den 55-årige mand, der søndag forsvandt i nedtrykt sindstilstand fra sin bopæl, er heldigvis endt godt. Politiet oplyser således i en kort pressemeddelelse, at manden mandag aften er blevet fundet igen.

Han har det efter omstændighederne godt, lyder meldingen fra politiet.

Det var en opmærksom borger i Odder, der mandag aften fandt den 55-årige mand, som nu er genforenet med sin familie.

jwh

Publiceret 29 September 2020 10:35