Arkivfoto.

Fremmed mand snottede tilfældig kvinde direkte i ansigtet: Drama ved busstoppested og i bus

En 18-årig kvinde stod onsdag kl. 15.20 sammen med sin veninde ved et busstoppested på Viborgvej i Aarhus V, da en fremmed mand gik hen til dem og tilsyneladende helt umotiveret spyttede den 18-årige i ansigtet, oplyser Østjyllands Politi.

Herefter råbte han nogle skældsord efter kvinderne, inden de steg på bussen. Manden gik med ind i bussen, hvor han blev, da kvinderne lidt efter stod af og ringede til politiet.

En patrulje kørte ud for at lede efter manden og fandt efter noget tid en mand ved Skejby Centret, som svarede nøje til det signalement, som kvinderne havde givet.

Han blev anholdt og sigtet for vold ved at have spyttet den 18-årige i ansigtet, oplyser Østjyllands Politi..

Publiceret 01 October 2020 10:23