Ibrahim Omar (til venstre) og Abdallah Taha efterlyses i forbindelse med drab på Lenesvej i Brabrand.

Ibrahim Omar (til venstre) og Abdallah Taha efterlyses i forbindelse med drab på Lenesvej i Brabrand. Foto: Østjyllands Politi

Efterlyst for drab og drabsforsøg: Har du set disse mænd?

Østjyllands Politi efterlyser Ibrahim Omar og Abdallah Ahmed Taha, som begge er mistænkt for at have været involveret i et drab og drabsforsøg 23. juli på Lenesvej i Brabrand.

Her blev en 42-årig mand, der var medlem af rockerklubben Satudarah, dræbt af knivstik i låret på en parkeringsplads ved Lenesvej. I forbindelse med overfaldet blev i alt fire personer tildelt knivstik, slag og spark.

De to mænd, som mistænkes for at være involveret i drabet og drabsforsøg, er:

  • Ibrahim Omar, 25 år, sort hår, 175 cm høj, almindeligt bygget.
  • Abdallah Taha, 25 år, sort hår, 190 cm høj, almindeligt bygget.

Har du oplysninger om, hvor de befinder sig, eller andre oplysninger, som kan have interesse for sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Drabssagen er en af flere drab relateret til bandemiljøet i Aarhus.

To personer er i forvejen varetægtsfængslet i sagen.

jr

Publiceret 15 October 2020 08:18