Arkivfoto

Arkivfoto

Voldsomt møde med løs hund: Kvinde indlagt med knoglebrud

En 85-årig kvinde fra Silkeborg er blevet indlagt med knoglebrud, efter hun sidste fredag formiddag havde et voldsomt møde med en løs hund.

Kvinden var omkring klokken 10.30 selv ude at gå tur med sin hund, da en stor hund med krøllet pels pludselig kom løbende imod hende.

Mødet med den store hund sendte den 85-årige kvinde til jorden, og hun blev efter faldet bragt til sygehuset med ribbensbrud, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi, som er meget interesseret i at tale med ejeren af den store hund, da episoden kan ende med en forsikringssag.

Vedkommende kan henvende sig til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

jn

Publiceret 16 October 2020 11:05