Arkivfoto.

Arkivfoto.

Voldeligt angreb mod tilfældig kvinde ved højlys dag

En 34-årig mand bliver lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus, hvor han er sigtet for vold

Af
Jonas Weede Hansen

Ved højlys dag blev en 29-årig kvinde fra Aarhus fredag udsat for vold, og ifølge vagtchef Martin Christensen fra Østjyllands Politi var kvinden et tilfældigt offer. Gerningsmanden, en 34-årig mand fra Aarhus, bliver lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør.

Det var klokken 10.17 fredag formiddag, at den 29-årige kvinde tilfældigt blev overfaldet af manden. Det skete i Fredensgade i det centrale Aarhus. Vagtchef Martin Christensen oplyser til Lokalavisen Aarhus, at manden har flere tidligere sigtelser, og det er årsagen til, at man lørdag vælger at fremstille ham i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Grundlovsforhøret finder sted klokken 10 i byretten i Aarhus.

Publiceret 17 October 2020 09:54