Sådan så en af bilerne ud efter det omfattende hærværk og indbrud på p-pladsen.

Sådan så en af bilerne ud efter det omfattende hærværk og indbrud på p-pladsen. Foto: Claus Sonne

Helt vildt:

Indbrud i 23 biler på samme parkeringsplads

Adskillige biler på parkeringsplads ved Skanderborg Station har været udsat for indbrud det seneste døgn

Der har det seneste døgn været indbrud i adskillige biler i Skanderborg. Det oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Alle biler har holdt på en parkeringsplads på Ladegårdsbakken nær Skanderborg Station, hvor betjente fra Sydøstjyllands Politi klokken 8 søndag morgen har talt sig frem til, at der er gået ud over ikke færre end 23 biler.

"Det blev meldt som hærværk, men der er blevet rodet rundt inde i bilernes handskerum, så vi vurderer det som indbrud med et tyveriforsæt," fortæller Hans Hoffensetz og fortsætter:

"Nogle af bilejerne har vi været i kontakt med, men der er formentlig en hel del, som endnu ikke har opdaget det. De vil nok løbende ringe ind til os."

Politiet kan kontaktes på 114.

jwh

Publiceret 18 October 2020 11:05