Foto: Adobe Stock

Foto: Adobe Stock oatawa - stock.adobe.com

Dating.dk idømt bøde på 100.000 kroner

En flere år gammel sag om et godt tilbud i jagten på kærlighed er tirsdag blevet afgjort ved Retten i Viborg. Her er virksomheden Dating.dk, som står bag appén af samme navn, blev idømt en bøde på 100.000 kroner for i 2016 at have overtrådt markedsføringslovens og vildledt forbrugerne. Det oplyser Forbrugerombudsmande, som politianmeldte Dating.dk i 2018.

Ifølge dagens dom blev forbrugerne vildledt ind i et abonnement med en bindingsperiode på tre måneder og en mindstepris på 299 kroner, når de benyttede sig af et tilbud om et +PlusProfil-abonnement til kun én krone.

"Når forbrugerne klikkede videre for at oprette et abonnement til en +plusprofil i 30 dage for 1 kr., fremgik det alene med småt, at bindingsperioden var 3 måneder, og at den samlede pris var 299 kr. Indholdet af bannerne...gav således umiddelbart forbrugerne det indtryk, at de kunne tegne en +plusprofil i 30 dage, som til enhver tid frit kunne opsiges, hvilket ikke var tilfældet," står der i dommen.

"Byrettens dom er desværre endnu et eksempel på en virksomhed, der fristede med et godt tilbud uden samtidig at oplyse, at tilbuddet var betinget af et abonnement. Det er vigtigt, at forbrugerne bliver mere opmærksomme på, at de ikke er bundet af abonnementsaftaler, de ikke er blevet oplyst tydeligt om. Så vil det ikke kunne betale sig for virksomheder at skjule oplysningerne i første omgang," siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen om dagens dom, som er anket af Dating.dk.

jn

Publiceret 20 October 2020 09:44