Arkivfoto.

Det skulle hun aldrig have gjort: Ung kvinde gennemplyglet af mænd i flok foran vandpibe-sted

25-årige Lul Omar blev gennempryglet, da hun natten til lørdag ville gå ind på et vandpibe-sted i Højbjerg ved Aarhus.

"De samlede sig omkring mig, og så slog de mig i ansigtet," fortæller hun til Ekstra Bladet.

Hun havde aldrig besøgt stedet før - hun ville gerne ind på stedet, men hun fandt på den brutale måde ud af, at hun ikke var velkommen, fordi stedet bliver drevet som en forening.

Lul Omar blev omringet af mænd, og hun fortæller, at slagene regnede ned over hende. Hun husker ikke, hvor længe hun lå på jorden, og undervejs besvimede hun.

"Jeg følte, at jeg fløj gennem luften. Jeg troede, jeg skulle dø, og jeg ramte hovedet mod kantstenen. Det næste, jeg husker, er at politiet var der," fortæller Lul Omar, som i går blev opereret i kæben, til Ekstra Bladet.

I løbet af mandagen er hun blevet udskrevet, men hun tør ikke tage hjem til sig selv.

"Jeg er bange. Jeg skal ikke hjem, før nogen bliver anholdt. Et familiemedlem til en af dem, der slog mig, har allerede forsøgt at opsøge mig, og de dækker over hinanden alle sammen," siger Lul Omar til Ekstra Bladet..

Hos Østjyllands Politi siger pressemedarbejder Jakob Christiansen, at efterforskningen af overfaldet er i fuld gang.

Han oplyser, at politiet blev alarmeret kort efter klokken tre natten til lørdag, da et vidne ringede efter hjælp. Anmeldelsen lød på, at en kvinde var blevet slået og sparket af flere mænd på gaden.

Publiceret 20 October 2020 10:08