Arkivfoto.

17-årig pige i drama på liv og død i aftes

Østjyllands Politi fremstiller onsdag kl. 13.00 i Retten i Aarhus en 17-årig pige, der sigtes for trusler og vold samt forsøg på grov vold mod en person i offentlig tjeneste.

Dramaet fandt sted tirsdag aften på et bosted i Odder, hvor kvinden angiveligt først kastede en termokande i ryggen på en mandlig ansat på stedet, hvorefter hun verbalt truede ham på livet og efterfølgende kastede to knive efter ham.

Manden blev dog ikke ramt, og ingen personer kom til skade, oplyser Østjyllands Politi.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere om sagen.

Publiceret 21 October 2020 11:04